Skrevet af Nina Sjælens Univers, Journalist hos En Stemme For Folket tirsdag d. 27/1 - 23 kl. 22:21

En Stemme For Folket har fået kontakt med en kvinde “Heidi Wurtz”, der virkelig kæmper til dagligt fysisk og psykisk på hendes nye socialpsykiatriske bosted Hybenvang, som hun flyttede ind på i maj 2022.

Her sker der omsorgssvigt, manglende bad, manglende medicinsk behandling, hun bliver ikke taget seriøst, personalet leger med hendes liv og hendes helbred, især ved at de ikke giver det medicin, som hendes praktiserende læge har ordineret.

Den ene dag kan en af personalet give mindre af et præparat, end det der er ordineret eller ændre lidt i det fra dag til dag

og Heidi får ikke behandling hos fysioterapeuten pt, da det er aflyst og det giver smerter uden besøg hos fysioterapeuten.

Hun er ikke fuldt smertedækket og det går udover hendes livskvalitet.

Hun vil gerne have sin historie frem i lyset, da hun er meget frustreret over hele situationen og kæmper helt alene om at blive behandlet ordentligt og at få den hjælp, som bostedet har lovet.

Sagsbehandler er også inde over i denne sag.

Hvad er det helt præcist at du ikke får hjælp til?

ALT, intet bad, medbeboer observere badetid i de sidste 12 uger

Hvad får du hjælp til?

Fysioterapeut og besøg af min søn

Heidi fortæller:

De har aflyst alt min fysioterapi her i december måned, på nær i starten af december.

Så det at jeg ikke har været til fysioterapi i 3 uger, det gør jo at min krop gør rigtig meget ondt og så bliver mit humør jo også derefter.

Det giver mange smerter.

Emma en gammel kontaktperson har været inde og gøre sådan, så jeg ikke stiger til det dobbelte altså fik 40mg og jeg skulle op på 80mg, men jeg får kun 40mg, det er den smertestillende medicin jeg har brug for.

Den er rigtig meget stærkere end Paracetamol, da der er morfin i.

Nina: "Og det har de bare taget fra dig brat?"

Nej nej, det har de ikke, jeg skulle starte op på 80mg, fordi at jeg kun fik 40mg og i vinterhalvåret, der gør det jo rigtig meget ondt, så jeg skulle lige op på det dobbelte, for at se om det kunne hjælpe, men Emma fik et eller andet Emma´s dilemma og så måtte jeg ikke få det alligevel for hende, men daglig leder må jeg gerne få det for, men hun er syg lige pt, som aftalte det med lægen, så har hun været inde og lave aftalen om til 40mg.

Nina: "og det hjælper ikke så meget lige nu med 40mg?"

Nej, det gør bare ondt.

Ja, det er klart og det skal du selvfølgelig have, du skal helt klart have det medicin du har brug for, så du bliver smertedækket, ikke?

Jo, det kan jeg ikke.

Nina: "Det går udover din livskvalitet, din mentale tilstand og din fysiske tilstand"

Ja, også den psykiske og så bliver man jo lidt vred, når man altid har ondt og det forstår personalet ikke.

Nina: "Jeg kan også forestille mig at du bliver frustreret, når du ikke bliver lyttet til?"

Jo, jeg bliver vred.

Medicinen skulle have været øget til oktober, men Emma var lige inde over og jeg blev lige uvenner med Emma og så var hun inde og lave medicinen om til 40mg i stedet for 80mg, fordi det var den måde hun bedst kunne ramme mig på

Nina: "Utroligt at personalet er sådan der overfor folk, der har brug for hjælp"

Hvad er det du helt præcist ikke får hjælp til?

ALT, jamen det er alt, jeg får ikke hjælp til bad, jeg får hjælp af en medbeboer, jeg skal smøres på ryggen med noget, der hedder Voltaren Forte (Diclofenac) 3 eller 4 gange i døgnet grundet smerter.

Det bliver jeg heller ikke smurt med af personalet, der bliver jeg smurt af en medbeboer.

Øhm.. det eneste jeg får hjælp til er at komme ind til min søn til besøg og så får jeg hjælp til at komme til fys, når de ikke aflyser det.

Men nu er det så aflyst 4 gange her i december måned, fordi det var der ikke lige tid til, fordi der var noget der var vigtigere, deres kaffe/kage over på kontoret.

Det er vigtigere for alle personaler, der er kaffe/kage vigtigere.

Hele personalegruppen burde fyres og så er der kommet noget nyt ind, fordi det er ikke gavnligt for nogle af beboerne eller nogen af os, vi er ca. 30 beboere og der er ikke nogen af os, som der bliver lyttet til

Nina: "Og det er et bosted, hvor man søger hjælp, fordi man ikke selv kan, der skal hjælpen være i orden."

Ja, men vi er jo alle sammen blevet rykket hertil, fordi at vi er for gode til normale bosteder, hvor der er meget hjælp, men her er der slet ingen hjælp

Nina: "Hvordan kan man være for god, er det noget de har sagt?"

Nej, jeg er for god til Næsbygaard og Hellebohus, som jeg kom fra

Nina: "Okay, hvordan kan man være for god?"

Fordi jeg var for selvstændig

Nina: "Okay, så det er også et problem at man kan noget selv, så hvis du nu var total hjælpeløs, så ville du være bedre eller hvad?"

Ja, nej, så ville jeg blive boende overpå Næsbygaard og Hellebohus, det er samme firma

Nina: "Hvordan var det at du i starten kom i forbindelse med Hybenvang, var det fra overflytningen fra det andet bosted?"

Ja, det var sagsbehandler, der skulle finde det, en lejlighed eller sit eget rækkehus hvor man skulle bo selv og så blev jeg tilbudt det her og jeg havde ikke mulighed for at sige nej.

Nina: "Fordi at?"

Fordi de skulle tilbyde en til kommunen og det var det eneste tilbud jeg fik, fordi de behøver ikke at lave 3 tilbud mere.

Nina: "Er det normalt med 3 tilbud og så kan man selv vælge?"

Ja, men jeg fik kun tilbudt det her.

Nina: "Og det er jo underligt, ikke?".

Jo, meget.

Nina: Får du medicin for psykiatrisk diagnose og fysiske lidelser, hvis ja hvilke præparater og for hvilke sygdomme?

Ja, jeg lider af Borderline, Skizofreni og Skizotypisk sindslidelse og så har jeg det her med kroppen, som hedder gigt, leddeforstyrrelser og så et eller andet med nervebanerne.

Nervebane sygdommen kan jeg ikke huske hvad hedder.

Nina: "Altså det er noget med nervesystemet, ikke?"

Jo, fordi at nogle gange holder nervebanerne op med at virke og så ender jeg i kørestol

OxyContin Depot er for nervelidelsen i nakken , rygsøjlen og benene ja delvis lam i ca. 12-14 år bundet til en kørestol og lever med daglige smerter.

Nina: "Så dvs. at du ikke altid sidder i kørestol?"

Næ, jeg er oppe og gå lige pt. det har jeg gjort de sidste 4-5 år

Nina: "Ja, fordi at du sagde den anden dag at du snart skulle ud og gå en tur uden at komme til skade, så blev jeg lidt i tvivl om det med kørestol og lammelsen, hvis du godt selv kunne gå".

Ja, jeg bliver delvist lam ind imellem, men det er pga. at jeg har fået forkert medicin, for ca. 20 år siden og det var de der små blå piller, som jeg ikke kan huske hvad hedder i dag, men som er blevet gjort ulovlige, sammen med Cisordinol, men det er sådan noget antipsykotisk medicin.

Delepsine Retard 1200 eller 1400 mg får jeg også, det er det der gør at jeg ikke er psykotisk ind imellem.

Nina: "Føler du så at det hjælper dig?"

Ja, nogle gange gør det, når de ikke roder i min medicin for meget derover, fordi de har det jo med lige at gå ind og pille for at se hvilken reaktion kommer der, hvis vi piller i Heidi´s medicin.

Nina: "Så det vil faktisk sige at de bevidst roder i din medicin, for at skabe en reaktion i dig?"

Ja og det er mest Emma, der gør det af personalet.

Hun er sygeplejerske, hun giver medicin, hun er sådan en, der står over på medicin kontoret og snakker med de andre sygeplejersker og hun er min tidligere kontaktperson, men jeg valgte hende fra, fordi at vi ikke kunne kommunikere.

Nina "og så har du hende stadig som kontaktperson?".

Nej, hun vil bare gerne ind og pille i min medicin for at gøre det surt nogle gange.

Nina: "Ved din sagsbehandler det her?"

Ja og jeg har aftalt et sagsbehandler møde med min sagsbehandler, men det har jeg ikke oplyst dem om herover om hvornår det er, fordi vi har aftalt at sagsbehandler kan komme, en dag hvor de ikke er klar over det, for så kan hun se hvordan det er.

Nina: "Det lyder kriminelt, at man bevidst blander medicinen, fordi enhver sygeplejerske eller læge ved at det er farligt at skifte rundt med medicinen sådan der."

Ja, ja, så er jeg på en dosis og så går der 2 dage, så er jeg på en anden dosis og så går der 3 dage og så er jeg på den første dosis igen, mit hoved er ved at blive fucked.

Nina: "De leger med dit liv."

Mmmm... Jeg har fået af vide at der er 3, der er døde indenfor de sidste 5 år.

De er fundet døde her i deres lejligheder.

Den lejlighed jeg bor i, det var en på 50 / 60 år, der fik jeg at vide at hun prøvede at tage i dørhåndtaget ud til gangen til fællesområdet, men hun døde, så hun hang egentlig fast i dørhåndtaget og de troede ikke at hun var hjemme, så hun lå død her i 3, 4 el 5 måneder, de opdagede det først, da det begyndte at lugte, det var inden jeg flyttede ind.

Nina: "Så dvs. at der var INGEN tjek up i så mange måneder?"

Ja, de regnede med at hun var på ferie.

Og det er jo et eller andet sted, skræmmende, ikke?

De havde fået at vide at hun var ude og så at hun var kommet tidligere hjem og så havde de ikke hørt noget og så er de bare gået forbi her og der var trukket for og så har hun jo bare ligget død herinde i ekstremt mange måneder.

Utroligt, hvad med de andre 2 andre dødsfald der var?

Jamen, der er ikke rigtig nogle der vil sige noget, fordi der er blevet sagt shhh, det må Heidi ikke vide, fordi hun går videre med sådan noget.

Jeg er ikke bange for at sige at der er noget galt i Danmark.

Nina: "Okay, så der er nogle dødsfald der og det bringer jo noget uro og utryghed, når det er at man er sådan et sted, hvor man egentlig skal have hjælp, ikke"?

Jo også når de ikke rigtig ved hvad fanden de går og propper i folk, altså jeg kan ikke tåle Reltebon og det har jeg fået i stedet for tikontinen, men jeg har fået det i 14 dage, det der Reltebon .

Jeg har gjort dem opmærksom på det i 14 dage, at prøv nu at hør her, jeg kan ikke tåle det her medicin, jeg bliver syg og det var først, da jeg ringede til egen læge at prøv at høre jeg skal ikke have Reltebon (erstatnings præparat for anden medicin), nu må du gå ind og slette det og ret så tilbage til tikontinen og så siger hun, når ja, det er dig, der ikke kan tåle det, det glemte jeg.

Så siger jeg, det er ikke sådan noget som skal glemmes

Det var lægen, der sagde det.

Men personalet her har været inde og bestille Reltebol, for at se om hvilken reaktion kommer der

Det ved lægen godt og nu har jeg været inde og snakke med lægen igen og sagt, prøv at høre her: "nu er det kun mig og daglig leder, som stoler på mig, som bestiller medicin.

Og den creme, jeg går og smøre mig med, der hedder Diclofenac, som tager betændelsestilstande i kroppen, der har de bestilt en 50grams tube, i stedet for en 100grams tube, jeg ved godt at det ikke lyder af så meget, men 50grams tuben er dobbelt så dyr, som 100grams tuben, selvom jeg er på medicinkort, så det er bare ekstra penge ud af vinduet, fordi at personalet ikke kan tænke sig om.

Nina: "Det er helt klart et brud på nogle ting, altså den creme der, det er jo også en de af din behandling jo og en del af din medicin og den skal være i orden og 50% af det du normalt plejer at få, det er jo en væsentlig forskel også, når du skal have den store tube, ikke?

Jeg plejer at få den dobbelt pakke med 2 x 100 i og nu har jeg fået 2 enkelte pakker med 50 i, men det giver jo ingen mening.

Nina: "Styrer personalet også din økonomi?".

Nej, men der gik en personale ind for at hjælpe mig med at lave en kode til Nem Id, men nu er jeg røget over til MitID og det kan jeg ikke finde ud af at bruge, men hun har været inde og hæve 36.000,- til hende selv ned i lommen.

Hun sad jo alene over på kontoret og det er hævet fra min konto og hun er den eneste, der har haft adgang og jeg kender ikke koden.

Jeg har været inde og lukke det hele og jeg har en aftale med sagsbehandler

Det her kører over sagsbehandler, fordi det er jo dem, der styrer min økonomi og jeg skal til møde her snart uden personalet ved det, jamen så kører vi også op forbi politistationen, fordi nu er sagsbehandler træt af at hører på hvad jeg mangler eller har mistet.

Nina: "Jeg kan godt huske at du sagde at din sagsbehandler synes at det var skræmmende og at hun godt kunne forstå at folk døde der, fordi de ikke får hjælp."

Men bare indenfor de sidste par år er der 3, der er døde her.

Nina "Det siger meget om det sted, ikke?"

Jo, det siger alt for meget.

Nina: "Ift. det her med at komme i bad, der kan jeg huske at du skrev til mig at du ikke havde været i bad i 12 uger, men at medbeboer hjælper dig, hvordan skal det forståes?"

Jamen, det er en af dem, der bor tæt på hvor jeg bor, men jeg har sagt til ham, at hvis jeg vælter, så skal han hente en personale, fordi han skal ikke til at samle mig op og sådan noget, fordi at jeg bliver pissesur, når jeg vælter.

Så det skal ikke gå udover ham, så det er bare så at han kan hente noget hjælp.

Jeg ved godt at det lyder usammenhængende, men det giver mig lidt tryghed inde i hovedet, men det har personalet ikke lige fattet.

Han står bare og kigger på at jeg ikke vælter og hvis jeg vælter, så henter han hjælp.

Det er ham der hjælper mig og nu har vi aftalt i dag at han hjælper mig i morgen, fordi i morgen er det jo nytårsaften og jeg ville gerne have et bad, men nu er det ikke lige altid at der så meget varmt vand, selvom det kører over Holbæk vandværk, men der bliver brugt meget varmt vand nytårsaften, ikke?

Nina: "Men der skal jo være varmt vand og koldt vand begge dele, når man går i bad.

Ja ja, men der bliver jo brugt noget og det der vandværk dernede, kan ikke altid følge med i Holbæk kommune.

Nina: "Men det lyder jo ikke særligt godt, at medbeboer skal hjælpe dig med bad, det er jo ikke hans job."

Det er ikke optimalt, så, man burde lukke det ned herude fuldstændig og placere alle beboerne et andet sted, fordi de magter ikke opgaven, de vil heller sidde og drikke kaffe/kage.

Det er jo blevet det nye motto herude efter at jeg er flyttet ind, så er det kaffe/kage personale.

Jeg har jo været væltet her for et par dage siden og jeg har kraftigt forstuvet min venstre skulder, fordi at den røg ind i dørkarmen, det var den dag, personalet nægtede at køre mig på skadestuen, så skulle jeg vente til om morgenen og så fik jeg tid hos lægen kl. 11 og så sagde lægen du tager bare på skadestuen og det kan kun gå for langsomt, fordi det der det er galt, der er hul ind i din skulder.

Nina: "Hvad er behandlingen for den?"

Jeg skal slappe af og jeg skal æde smertestillende og der skal gå mindre end 4 timer imellem mine smertestillende og det har lægen også været inde og rette nede på skadestuen, men nu har hende der Emma jo været på arbejde her i dag, så jeg tror at det er rettet tilbage til 4 timer eller 6 timer imellem smertestillende.

Nina: "Ej, det er godt nok irriterende at det personale at de ikke bare kan holde de der ting, lægen siger, overholde aftalerne, som de skal."

Jamen, det er jo svært, det er nemmere at få mig til at eksplodere, fordi så får de 150 til 250,- ekstra i timen

Jo, hvis jeg eksplodere og de skal have fat i politiet eller 112, jamen så får de mellem 150 - 250,- ekstra i timen

Nina: "Og det er ligesom det du føler at de bevidst skaber en reaktion?"

Ja, de prøver alle sammen at teste mig af og det har de gjort siden maj, da jeg flyttede ind, hvor langt en grænse jeg har.

Nina: "Igen, det der er uetisk, men desværre ikke særlig ualmindeligt, når man tænker på Psykiatrien generelt. Psykiatrien ER et sted, hvor man ligesom provokere patienterne og skaber reaktioner."

Ja og finder ud af hvornår eksplodere de.

Nina: "Så, Psykiatrien er generelt et sted man skal undgå."

Ja, det ved jeg godt, men det lyder jo åndssvagt når man er psykisk syg.

Jamen du skal undgå at blive indlagt, fordi at du kommer ud med en dom, du skal undgå at bo på bosted, fordi du flytter direkte i behandling, fordi at du får en dom, så du skal undgå bosteder og det giver jo ingen mening, HVOR skal man så få hjælp henne??

Nina: "Præcis, der skal jo være en hjælp til dig, det skal der være, der skal være en ordentlig hjælp og det her er på INGEN måde i orden."

Det er meget svært, jeg bliver ked af det nu (Heidi græder).

Men nej, der er ikke noget der hjælper, jeg har ikke snakket med en psykolog eller Psykiater, sidst var det over et år siden, der er jeg gået til egen praktiserende læge, fordi at jeg ikke kan enes med Holbæk distriktspsykiatri pga. hende der Lis Mogensen, sygeplejersken dernede, hun provokere helt ekstremt, jeg kan ikke snakke med Lis Mogensen.

Jamen sidst jeg var dernede, der sagde hun at hun ville prøve at fjerne alt min medicin for at se min reaktion og så siger jeg, det skal du ikke, jeg gider ikke en gang til igennem psykoseland, det er MIG det går udover, det er IKKE jer.

Jamen nu bliver vi nødt til at prøve at se, sagde hun.

"Heidi" sagde: "jamen jeg modsætter mig DET.

Jeg siger NEJ TAK."

Jeg har jo prøvet det før, for at I skulle finde ud af hvem jeg var og når I ikke kan huske det og glemmer at tage notater, så skal det ikke gå udover mig.

Jamen NU blev de jo nødt til at prøve igen, så siger jeg: Jamen ved i nu hvad, så stopper min behandling HER nu!

Jeg skal ikke igennem det her lort en gang til.

Nina: "Så det vil faktisk sige at hende her ville faktisk fjerne alt din psykiatriske medicin BRAT?"

Ja fra den ene dag til den anden og det må man jo heller ikke.

Nina: "Det ved de udmærket godt at de ikke må."

Ja, men det var for at få en reaktion.

Vi bliver ikke behandlet på lige fod med alle andre.

Nina: "Men jeg forstår godt at du sagde fra overfor hende her og det skal du også bare gøre fremover, hvis det er at der er en der ikke forstår dig og en der ikke vil behandle dig, så er det bare ud af vagten.

Sådan nogle folk der, skal du helt undgå, de skal helt væk fra dig af."

Hybenvang bør lukke, slutter Heidi af med at sige.

Nina: "Fortsættelse følger, hvis der er behov for flere artikler i denne sag.

Jeg ser lige tiden an."

Har du selv oplevet noget lignende med Hybenvang?

Så kontakt mig gerne

Copyright: Nina Sjælens Univers

Teksten må ikke bruges af andre uden tilladelse, men dele må man gerne.

Vh Nina Sjælens Univers, Journalist hos En Stemme For Folket

#ninasjælensunivers #enstemmeforfolket #journalist #hybenvang #psykiatri